lørdag den 5. februar 2011

Rød vejbred

Vejbred. I guder hvor er det altså en irriterende plante, når først den har fået fat i haven. Den er næsten ikke til at slippe af med igen, selv om man luger og luger.
Så er der den røde Vejbred. Den er til gengæld spændende. Igen er det de flotte rødbrune blade som fanger mit blik. Jeg ved ikke så pokkers meget om planten, andet end det er en læge plante, som kan bruges frisk eller tørret i te mod forkølelse og hoste blandt andet. Den breder sig også, men jeg styre den ved at klippe frøstandene væk inden de modnes helt. Vil jeg samle frø, holder jeg øje og tager dem når de er modne.

Den er god som kantplante, og vil gøre et bed spændende og anderledes. Der er andre end os mennesker som holder af den røde vejbred og det er som altid, de forbaskede næsten alt ædende snegle. Her er der ikke andet at gøre end samle og evt smide lidt Ferramol, for det er umuligt at have en spændende og varieret have, hvis man udelukkende skal beplante efter hvad der ikke er sneglenes livretter!


I efteråret såede jeg en kasse. Jeg – som så mange andre blev taget på sengen, da vinteren satte ind – alt for tidligt. De skulle have været sat i drivhus, eller være sået tidligere, for de overlevede ikke vinteren L Godt jeg har nogle stykker i bedene og et par potter i et af drivhusene.
Endnu en på listen der skal sås om ikke så længe.

YSusanne Irming