søndag den 6. marts 2011

En gang basilikum altid basilikum.

Det er ganske vist J
Susanne har skrevet en blog om basilikum HER.
Jeg har selv et par tips omkring denne fantastiske krydderurt som med sin smag og duft bringer helt personlige minder frem fra min tid i Chile. Når man tager på marked i Chile for at købe grønt, køber man også basilikum og koriander i store bundter. Det hører simpelthen med i det daglige sortiment til madlavningen.
Basilikum i Chile er ikke små ’fimsede’ potter som vi ser her hjemme. Det er 1 meter ’lange velduftende lømler’. Men temperaturene er også noget anderledes end her, så det må blive forklaringen på det.
Jeg tror at de 'maxi' udgaver af basilikum jeg stiftede bekendskab med , inspirerede mig til at eksperimentere lidt med min basilikum her hjemme.
De fleste køber en potte med basilikum og begynder så at høste fra yderkanten, og i løbet af få dage er det slut med den potte.
Jeg gør noget som jeg selv syntes er vældig smart.
Som alle andre køber jeg en potte med basilikum til 12-14 kr.


Jeg pille planterne fra hinanden og udvælger de kraftigste.



Jeg planter højest 5 planter i en potte. Og plejer dem en tid. De kan godt klaske lidt sammen efter omplantningen, men som regelen kommer de sig over chokket.


Når jeg kan se at planten er begyndt at få fat og vokse, begynder jeg på det som jeg syntes er sjovt. Den skal blive stor og busket. Jeg tager topskuddet. dvs. det der ligger over fjerde bladpar.
Nu vil planten begynde at sætte små sideskud der hvor man har nippet topskudet af. Sådan fortsætter man med at høste af sin basilikum - topskud efter topskud - og inden længe har man en stor og busket plante. Det er netop derfor der ikke skal plantes mere end 4-5 planter i hver potte. Efterhånden som planten vokser, skal den have større og større potte, og jord selvfølgelig.

Her ses en af mine basilikum i starten af sommeren 2010. I potten er der 4 planter! I stedet for en grim plastpotte har jeg viklet gavepapir omkring. Det pynter.
Hen over sommeren får den en endnu større potte og jeg stiller en skål under og undervander og gøder. Den må aldrig tørrer ud!


Min basilikum i december 2010.
Herefter begyndte den at tabe bladene og hænge lidt. Jeg tog nogle skud fra den og satte i vand. Her satte de rødder som blev plantet i pottejord en gang i januar.

Her er de stiklingeformerede basilikum - marts 2011. De er lidt bare om knæene, fordi jeg ikke har fået taget mig sammen til at få dem plantet i størrer potter endnu. Men det betyder ikke noget. Jeg planter dem dybt, og de vil begynde at skyde på stænglerne så snart de får noget mere at leve af. Og så er det igen med at nippe topskud, og se hvor længe jeg kan blive ved med at formerer på samme plante.
 Jeg har mine basilikum stående inde i en nord-øst vendt vinduskarm. Jeg gider simpelthen ikke alt det utøj de bliver befængt med ude i et drivhus!
 Jeg har også sået basilikum og oplevet lidt af hvert med det eksperiment. Det er gået galt mange gange. Der sker tit det at, så snart frøene begynder at spirer, løfter de hele det øverste lag af jord med sig op og blotlægger rodnettet, og kort tid efter klasker de sammen og dør. Det er bare så irriterende at skulle begynde forfra igen.
Her har jeg også fundet et lille triks!



Jeg sår frøene uden at dække dem. Trykker dem ned i den fugtige jord, fugter frøene med en forstøver. Kort tid efter vil frøene få en grå overflade, og så kan man SE frøene og flytte rundt på dem, så de ikke kommer til at gro oven i hinanden. Jeg sætter film over og elastik omkring potten. Nu er det nemt at følge med i udviklingen. Filmen fjernes så snart spirene har 1 bladpar.
 Så meget om så lidt J

YSusanne Irming
 
 

12 kommentarer:

  1. Skønt indlæg - tak :-) Ja, jeg skal huske at dele planterne. Kan huske, at Camilla Plum viste det samme i en udsendelse.

    Det der med topskuddet glemmer jeg nok - det må jeg lige huske :-)

    Imponerende planter du har!

    SvarSlet
  2. Tak for de gode råd. Her i huset kan vi aldrig få basilikum nok...

    SvarSlet
  3. Ja husk det nu Marlene. Når du først kommer igang vil du aldrig gøre det på andre måder. :O)Hun er altså også så praktisk hende Camilla ;O)

    Marie-Louise; Selv tak. Man skulle ikke tro at man kunne få nok af basilikum. Jeg må indrømme at jeg holder en velfortjent pause fra december og ind til nu.

    Her i huset er en af favorit retterne frisk pasta med flødesovs hvor jeg putter masser af frisk basilikum i - og så bacon til (noget værrer 'svineri' men det smager godt ;O))

    SvarSlet
  4. Super at du vil dele alle dine tips - tak :-)

    Af den potte basilikum jeg købte forleden, kan jeg godt nok få mange nye potter med basilikum, hvis jeg kun skal plante 4-5 i hver. Dejligt, så har jeg vist nok til hele sommeren :-)

    Og så skal jeg have sået nogle af de andre sorter efter din anvisning. Når du har flyttet frøene, lægger du så stadig intet jord over dem?

    SvarSlet
  5. Hej Susanne.

    Ja er det ikke utroligt hvor lidt vi rent faktisk udnytter de resourcer som er i sådan en lille potte fyldt med basilikum? Husk iøvrigt at plante i priklejord første gang og senere i pottemuld med mere næring.

    Angående såning af basilikum dækker jeg ikke frøene med jord. Jeg sørger for at jordoverfladen er helt plan, og uden klumper. Vander/fugter med en forstøver og lægger frøene, forstøver igen, og flytter så rundt på de små frø (med en tandstik)når de får det grålige skær, og jeg kan se hvad jeg har med at gøre.
    Jeg tror oven i købet at spiringen sker hurtigere på grund af lyset??

    SvarSlet
  6. Hvor lang tid tager en plante om at blive rigtig stor?:D

    SvarSlet
  7. Hej
    Sikke spændende blog du dog har her.
    Jeg har blot et spørgsmål. Jeg forstå ikke helt denne sætning:
    "Jeg tager topskuddet. dvs. det der ligger over fjerde bladpar."
    Hvor er det så jeg skal tage fra?
    Kan du uddybe?
    Vh.
    http://tantepap.blogspot.com/

    SvarSlet
  8. Tak for rosen Tante Pap :O)

    Hm...Mon jeg kan uddybe?
    Du tager ganske enkelt det øverste skud fra stænglen - under det skud du fjerner skal der vær3-4 bladpar. Hvis du kigger på foro nr. 4 fra oven kan du se at jeg har fjernet det øverste topskud. Håber det forklare :O)

    SvarSlet
  9. Mange mange tak for hjælpen...

    Jeg tror jeg er med nu... jeg fattede bare ikke hvad det betød det med 3-4-5 blad par.. også fandt jeg ud af.. man tæller nedefra.. hhehehhe det anede jeg ikke :O)

    Men det betyder nu - ved din hjælp... at jeg skal lave dejligt meget pesto hele sommeren igennem ;O)

    Jeg har tjekket meget rundt omkring på nettet.. og din hjælp hjalp :O)

    SvarSlet
  10. Det var så lidt :O) pesto er nam nam ...

    SvarSlet
  11. Hej Susanne.
    Jeg prøver lige med en kommentar på denne lidt gamle tråd.
    Hvad gøder du med? Når du skifter til undervanding, har du så også bare pottemuld i urtepotten? Jeg har set flere der putter leca kugler i bunden, og dermed lader rødderne suge herigennem. De har dog ikke dokumenteret med billeder ligesom dig. Jeg kan se at din fremgangsmåde fungerer rigtig godt.
    På forhånd tak.
    Mvh. Thomas

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Thomas.
      Jeg gøder med almindelig flydende gødning. Det kan være til blomster eller grøntsager. Jeg har endnu ikke fundet økologisk flydende gødning, og ved faktisk heller ikke om det findes?

      Jeg bruger pottemuld i potterne - hele vejen. Jeg ville gerne have kompost, hønsemøg og jeg skal komme efter dig, men da de står i køkkenet er der jo risiko for både stank, ukrudt og andet godt :)

      Jeg ville nu ikke putte leca kugler i bunden, ved heler ikke om det har nogen betydning?

      Slet