mandag den 24. januar 2011

Salvie


Salvie er jo en krydderurt. Man skulle tro at jeg spiser masse vis af salvie, med alt den salvie jeg har i haven. Faktisk spiser jeg næsten aldrig salvie, og hvis jeg endelig bruger den i madlavningen er det bare et par enkelte blade. Smagen er så kraftig, at den overdøver alle andre smagsoplevelser.

Salvia officinalis

Jeg startede som de fleste med den almindelige staude salvie. Flotte søvgrønne blade og de smukke blomster stande som passer ind i de fleste buketter, både med og uden blomst. Senere er der kommet lidt flere ind i haven.

Rødbladet salvie

Lige nu har jeg et par foretrukne. Jeg ved der findes mange flere. De har vundet mit hjerte fordi, de giver staudebedet et pift, både før og efter blomstringen. Den tiltrækker diverse små flyvende insekter, og det er mad til alle de fugle som bor i kroge og skjul rundt omkring i have. Den er kort sagt med til at holde gang i det ’naturlige kredsløb’.
Salvia officinalis ‘Tricolor’




Jeg har været overbevist om at salvien var vinterhårdfør, men har måtte gøre den bitre erfaring at, de sidste meget kolde vintre kan gøre det af med den. Jeg har mistet både den rødlilla og den trefarvede. Heldigvis findes der noget så fantastisk som plantemarkeder. Her anskaffer jeg så at sige alle mine planter til meget favorable priser.


Salvia officinalis ‘Icterina’ Den er frostfølsom. Jeg sætter den i krukke og vinteropbevare den i drivhus vinteren over.


Der er skrevet en masse om salvie. Camilla Plum har en rigtig fin beskrivelse her. Så jeg vil bare nøjes med at sprede begejstring og opfordre til at få den ind i haven. Enten som krydderurt eller som kontrast plante i haven, især hvis du pusler med sammensætning af farver og former i dine staudebede.
YSusanne Irming


Rød havemælde



I frøkatalogerne er den at finde under krydderurter. Er det en krydderurt? Jeg opfatter den som en grøntsag!

Det er en plante jeg har haft i bedene i mange år. Jeg startede med at så den inde i vinduskarmen, hvor  jeg  kun fik et frø til at spire, af grunde som jeg ikke er klar over! Men det ene frø har holdt mig så rigeligt forsynet med planter siden da. Som med alt andet, er der en ’første gang’ og jeg havde ingen anelse om hvad Rød Havemælde var for en gevækst. Det var på grund af den flotte bladfarve, at jeg absolut skulle prøve den. Selv om den ene plante jeg startede med var rødlilla, har der være efterkommere som har været mere grønlige i bladfarven end moderplanten. Det kan jeg hverken give dig eller mig selv nogen videnskablig forklaring på!


Hen over sommeren voksede den sig imponerende stor og satte en masse flottere rødlige frøstande. Det følgende forår kunne jeg konstatere at den havde sået sig - så at sige over alt i haven. Det piblede frem med små planter, også steder hvor den var knap så velkommen.

Det var faktisk et imponerende syn, med de rødlilla småplanter i den sorte og fugtige forårs jord. De fleste lugede jeg væk og resten gravede jeg op og plantede i blokke.

Jeg havde læst mig frem til at man kunne bruge de nye blade i salat skålen, og de lidt større som stuvet grøntsag. Det blev en lidt anderledes stuvning i en mistænkelig pinkfarvet sovs, men efter som det skulle være sundt, gled det ned! Andre igen lod jeg vokse sig store og brugte i buketter. For at være helt ærlig, foretrækker jeg buketterne frem for at spise pinkfarvet stuvningen.


Nu ved jeg så af erfaring at den lige skal holdes lidt nede og at det er klogt at klippe de fleste frøstande væk, evt. smide en håndfuld frø sent i efteråret, der hvor den godt må spirer af sig selv. Det fungerer helt perfekt hos mig, ikke noget arbejde med at så eller prikle ud. En gang havemælde – altid havemælde!

YSusanne Irming