lørdag den 16. april 2011
søndag den 6. marts 2011
En gang basilikum altid basilikum.
Det er ganske vist J
Susanne har skrevet en blog om basilikum HER.
Jeg har selv et par tips omkring denne fantastiske krydderurt som med sin smag og duft bringer helt personlige minder frem fra min tid i Chile. Når man tager på marked i Chile for at købe grønt, køber man også basilikum og koriander i store bundter. Det hører simpelthen med i det daglige sortiment til madlavningen.
Basilikum i Chile er ikke små ’fimsede’ potter som vi ser her hjemme. Det er 1 meter ’lange velduftende lømler’. Men temperaturene er også noget anderledes end her, så det må blive forklaringen på det.
Jeg tror at de 'maxi' udgaver af basilikum jeg stiftede bekendskab med , inspirerede mig til at eksperimentere lidt med min basilikum her hjemme.
De fleste køber en potte med basilikum og begynder så at høste fra yderkanten, og i løbet af få dage er det slut med den potte.
Jeg gør noget som jeg selv syntes er vældig smart.
Som alle andre køber jeg en potte med basilikum til 12-14 kr.
Jeg pille planterne fra hinanden og udvælger de kraftigste.
Jeg planter højest 5 planter i en potte. Og plejer dem en tid. De kan godt klaske lidt sammen efter omplantningen, men som regelen kommer de sig over chokket.
Når jeg kan se at planten er begyndt at få fat og vokse, begynder jeg på det som jeg syntes er sjovt. Den skal blive stor og busket. Jeg tager topskuddet. dvs. det der ligger over fjerde bladpar.
Nu vil planten begynde at sætte små sideskud der hvor man har nippet topskudet af. Sådan fortsætter man med at høste af sin basilikum - topskud efter topskud - og inden længe har man en stor og busket plante. Det er netop derfor der ikke skal plantes mere end 4-5 planter i hver potte. Efterhånden som planten vokser, skal den have større og større potte, og jord selvfølgelig.
Her ses en af mine basilikum i starten af sommeren 2010. I potten er der 4 planter! I stedet for en grim plastpotte har jeg viklet gavepapir omkring. Det pynter.
Hen over sommeren får den en endnu større potte og jeg stiller en skål under og undervander og gøder. Den må aldrig tørrer ud!
Min basilikum i december 2010.
Herefter begyndte den at tabe bladene og hænge lidt. Jeg tog nogle skud fra den og satte i vand. Her satte de rødder som blev plantet i pottejord en gang i januar.
Her er de stiklingeformerede basilikum - marts 2011. De er lidt bare om knæene, fordi jeg ikke har fået taget mig sammen til at få dem plantet i størrer potter endnu. Men det betyder ikke noget. Jeg planter dem dybt, og de vil begynde at skyde på stænglerne så snart de får noget mere at leve af. Og så er det igen med at nippe topskud, og se hvor længe jeg kan blive ved med at formerer på samme plante.
Jeg har mine basilikum stående inde i en nord-øst vendt vinduskarm. Jeg gider simpelthen ikke alt det utøj de bliver befængt med ude i et drivhus!
Jeg har også sået basilikum og oplevet lidt af hvert med det eksperiment. Det er gået galt mange gange. Der sker tit det at, så snart frøene begynder at spirer, løfter de hele det øverste lag af jord med sig op og blotlægger rodnettet, og kort tid efter klasker de sammen og dør. Det er bare så irriterende at skulle begynde forfra igen.
Her har jeg også fundet et lille triks!
Jeg sår frøene uden at dække dem. Trykker dem ned i den fugtige jord, fugter frøene med en forstøver. Kort tid efter vil frøene få en grå overflade, og så kan man SE frøene og flytte rundt på dem, så de ikke kommer til at gro oven i hinanden. Jeg sætter film over og elastik omkring potten. Nu er det nemt at følge med i udviklingen. Filmen fjernes så snart spirene har 1 bladpar.
Så meget om så lidt J
YSusanne Irming
torsdag den 17. februar 2011
søndag den 6. februar 2011
Frøsåning af chilli
Jeg har i stribevis af frøposer der venter på at blive sået, men det er for tidligt.
Chili kan sås nu og de næste 3-4 uger. Hellere tidligt end sent, da de er lang tid om at udvikle sig og helst skal være store nok når vi får det varme vejr, for at få størst udbytte i form af frugter.
Jeg bruger mit eget triks. I stedet for at så i en potte, forspirer jeg frøene imellem 2 vatrondeller. På den måde undgår jeg en potte hvor frøene spirer uregelmæssigt. Jeg har erfaret at der kan være 2-3 ugers forskel fra første til sidste frøsspiring. Skide irriterende når de skal prikles i individuelle potter.
På denne her måde kan jeg putte de frø der spirrer først i samme potte. Ugen efter en potte mere med spire osv. Noget nemmere at håndterer.
Film over og en elastik omkring og så står de i en lun vinduskarm. Nogle gange husker jeg at tjekke andre gange ikke. Går det galt, må jeg klippe frøet frit af vat, og putte det i jorden med lidt vat omkring roden, men det går fin alligevel.
YSusanne Irming
lørdag den 5. februar 2011
Rød vejbred
Vejbred. I guder hvor er det altså en irriterende plante, når først den har fået fat i haven. Den er næsten ikke til at slippe af med igen, selv om man luger og luger.
Så er der den røde Vejbred. Den er til gengæld spændende. Igen er det de flotte rødbrune blade som fanger mit blik. Jeg ved ikke så pokkers meget om planten, andet end det er en læge plante, som kan bruges frisk eller tørret i te mod forkølelse og hoste blandt andet. Den breder sig også, men jeg styre den ved at klippe frøstandene væk inden de modnes helt. Vil jeg samle frø, holder jeg øje og tager dem når de er modne.
Den er god som kantplante, og vil gøre et bed spændende og anderledes. Der er andre end os mennesker som holder af den røde vejbred og det er som altid, de forbaskede næsten alt ædende snegle. Her er der ikke andet at gøre end samle og evt smide lidt Ferramol, for det er umuligt at have en spændende og varieret have, hvis man udelukkende skal beplante efter hvad der ikke er sneglenes livretter!
I efteråret såede jeg en kasse. Jeg – som så mange andre blev taget på sengen, da vinteren satte ind – alt for tidligt. De skulle have været sat i drivhus, eller være sået tidligere, for de overlevede ikke vinteren L Godt jeg har nogle stykker i bedene og et par potter i et af drivhusene.
Endnu en på listen der skal sås om ikke så længe.
YSusanne Irming
mandag den 24. januar 2011
Salvie
Salvie er jo en krydderurt. Man skulle tro at jeg spiser masse vis af salvie, med alt den salvie jeg har i haven. Faktisk spiser jeg næsten aldrig salvie, og hvis jeg endelig bruger den i madlavningen er det bare et par enkelte blade. Smagen er så kraftig, at den overdøver alle andre smagsoplevelser.
| Salvia officinalis Jeg startede som de fleste med den almindelige staude salvie. Flotte søvgrønne blade og de smukke blomster stande som passer ind i de fleste buketter, både med og uden blomst. Senere er der kommet lidt flere ind i haven. Rødbladet salvie Lige nu har jeg et par foretrukne. Jeg ved der findes mange flere. De har vundet mit hjerte fordi, de giver staudebedet et pift, både før og efter blomstringen. Den tiltrækker diverse små flyvende insekter, og det er mad til alle de fugle som bor i kroge og skjul rundt omkring i have. Den er kort sagt med til at holde gang i det ’naturlige kredsløb’. Salvia officinalis ‘Tricolor’ Jeg har været overbevist om at salvien var vinterhårdfør, men har måtte gøre den bitre erfaring at, de sidste meget kolde vintre kan gøre det af med den. Jeg har mistet både den rødlilla og den trefarvede. Heldigvis findes der noget så fantastisk som plantemarkeder. Her anskaffer jeg så at sige alle mine planter til meget favorable priser. Salvia officinalis ‘Icterina’ Den er frostfølsom. Jeg sætter den i krukke og vinteropbevare den i drivhus vinteren over. Der er skrevet en masse om salvie. Camilla Plum har en rigtig fin beskrivelse her. Så jeg vil bare nøjes med at sprede begejstring og opfordre til at få den ind i haven. Enten som krydderurt eller som kontrast plante i haven, især hvis du pusler med sammensætning af farver og former i dine staudebede. |
YSusanne Irming
Rød havemælde
I frøkatalogerne er den at finde under krydderurter. Er det en krydderurt? Jeg opfatter den som en grøntsag!
Det er en plante jeg har haft i bedene i mange år. Jeg startede med at så den inde i vinduskarmen, hvor jeg kun fik et frø til at spire, af grunde som jeg ikke er klar over! Men det ene frø har holdt mig så rigeligt forsynet med planter siden da. Som med alt andet, er der en ’første gang’ og jeg havde ingen anelse om hvad Rød Havemælde var for en gevækst. Det var på grund af den flotte bladfarve, at jeg absolut skulle prøve den. Selv om den ene plante jeg startede med var rødlilla, har der være efterkommere som har været mere grønlige i bladfarven end moderplanten. Det kan jeg hverken give dig eller mig selv nogen videnskablig forklaring på!
Hen over sommeren voksede den sig imponerende stor og satte en masse flottere rødlige frøstande. Det følgende forår kunne jeg konstatere at den havde sået sig - så at sige over alt i haven. Det piblede frem med små planter, også steder hvor den var knap så velkommen.
Det var faktisk et imponerende syn, med de rødlilla småplanter i den sorte og fugtige forårs jord. De fleste lugede jeg væk og resten gravede jeg op og plantede i blokke.
Jeg havde læst mig frem til at man kunne bruge de nye blade i salat skålen, og de lidt større som stuvet grøntsag. Det blev en lidt anderledes stuvning i en mistænkelig pinkfarvet sovs, men efter som det skulle være sundt, gled det ned! Andre igen lod jeg vokse sig store og brugte i buketter. For at være helt ærlig, foretrækker jeg buketterne frem for at spise pinkfarvet stuvningen.
Nu ved jeg så af erfaring at den lige skal holdes lidt nede og at det er klogt at klippe de fleste frøstande væk, evt. smide en håndfuld frø sent i efteråret, der hvor den godt må spirer af sig selv. Det fungerer helt perfekt hos mig, ikke noget arbejde med at så eller prikle ud. En gang havemælde – altid havemælde!
YSusanne Irming
Abonner på:
Opslag (Atom)










